Forfatternavn:Mikael J.K Kristiansen

Første Præmieko i Stalden,først med Mælken, først med Kallen,altid lystig og fornøjet,naar Melassen hun fordøjed,glad ved Livet, glad ved Føden,største […]

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevelmødte dog sin hjertenskær ved rugens gamle skel.Satte sig i græsset ned blandt

1. Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredtså skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set.Jeg

1. Det lysner over agres felt,hvor sløve plovspand kravle,det sortner over Store Bæltmed sol på kirkegavle. 2. Velkommen i vor

1. Vila vid denna källa!Vår lilla frukost vi framställa;rött vin med pimpinellaoch en nyss skjuten beckasin.Klang, vad buteljer, Ulla,i våra

1. Herre min Gud, vad den månen lyser,se, vilken glans ut över land och stad!Himlen är klar och var stjärna

Dona nobis pacem, pacem,dona nobis pacem.Dona nobis pacem,dona nobis pacem.Dona nobis pacem,dona nobis pacem.

Nu er det stille, han har os forladt,solen, den gamle urostifter,og i den tavse, kølige natvil vi skride til svare

Lad os samles om at nynne et par stroferlad os lytte til en vise nok en gang.Synes verden dig mistrøstig,er

Hej vægter, klokken er slagen 8.Når mørket jorden blinder,og dagen tager af,den tid os da påminderom dødens mørke grav.Lys for