Dagen er hård på vores gård,
her har enhver sine pligter,
fra vi er små, må vi forstå,
vi får tæv af far med kæppen, hvis vi svigter.
Hver anden dag slapper vi af.
så skal vi nemlig i skole,
resten af dagene hænger vi i,
det er ikke tit, vi har fri.
Jeg passer gæs, skriger mig hæs,
når jeg skal lokke dem hjemad.
Slår jeg dem lidt, så bli’r jeg bidt,
de er næsten ikke til at drive fremad.
hvis de bli’r væk, så for jeg smæk,
rævene lurer bag hegnet.
Jeg bruger timer og tårer på dem,
inden jeg får gennet dem hjem.
Karlene siger: gæs er som piger,
skræppende, dumme og nemme!
Næh, for en dreng er dagen streng,
det skal små og svage piger ikke glemme!
Grise og køer, de gør én mør,
standen skal renses og muges,
dyrene fodres og følges på græs;
Drengene bæ’r det tungeste læs!
Én ting er sjov: når vi får lov
til at se på, når de bager,
hvis alt går vel, så må vi selv
lave hver et brød, og uhmmm hvor det smager!
Reglerne må vi passe på:
husk, at vi ikke må synge,
kors i hvert brød – sådan skal det se ud,
brød er jo en gave fra Gud.
Dagen er forbi. Nu ligger vi
stille i halmen og snakker,
mørket er tæt, hvor man er træt!
Farmor i alkoven hoster lidt og takker
Gud for i dag: Tak skal du ha’,
skærm også hjemmet i morgen.
Udenfor lister den stribede kat,
sov nu alle sammen. Godnat.