1 Guds kærlighed er strand og grønne enge,
er klodesky’rs uendelige hjem.
Her fik vi frihed til at gå og komme,
at sige ja til Gud og sige nej.
Guds kærlighed er strand og grønne enge,
er klodesky’rs uendelige hjem.
2 Vi vil en frihed uden bånd og lænker,
hvor håbet lever, livets mylder gror,
hvor freden skaber tumleplads for drømme,
en jord hvor træer og blomster kan slå rod.
Vi vil en frihed uden bånd og lænker,
hvor håbet lever, livets mylder gror,
3 Men stadig er der mure os imellem,
og gennem tremmer ser vi livet an.
Vort fængsels mur er rejst af frygtens stene,
vor fangedragt er jeg’ets grådighed.
Men stadig er der mure os imellem,
og gennem tremmer ser vi livet an.
4 Døm os, o Gud, men frikend os i dommen,
i din tilgivelse blir frihed til,
frihed så langt din kærlighed kan række,
når alle gør, som kærligheden vil.
Døm os, o Gud, men frikend os i dommen,
i din tilgivelse blir frihed til.