Nu kommer den dejlige sommer

Nu kommer den dejlige sommer,
med blomster og jordbær og skov.
Se træernes knopper, se børnene hopper
i deres elastik og sjippetov.

Se nu er det lyst når du vågner,
og så er man straks mere glad,
Og ude på vejen, der fortsætter legen
Selv efter vi har fået aftensmad.

Nu kan man snart undvære frakken
og vanterne kan gemmes væk.
Når dagene blir lune blir menneskerne brune
og hopper snart i vandet uden skræk.

Hurra for den dejlige sommer,
med ferie og fodbold og is.
Nu skal vi til vandet og ligge
i sandet og så i tivoli naturligvis.

Skriv en kommentar

Scroll to Top